top of page

Spirituel lærer

Anne Sophie Jørgensen 2019

Anne Sophie Jørgensen

f. 1954,  spirituel lærer og leder af Tigerens Rede. Anne Sophie har vejledt mennesker i 40 år og underviser i meditation og avanceret bevidsthedsarbejde.

 

Herudover har hun et rigt forfatterskab, hvor hun skriver om hvordan spiritualitet kan kombineres med kærlighed og seksualitet i et almindeligt hverdagsliv.

Retræteledere

jukas 2-200mm.jpg

Jukas Killemose 

f. 1979, uddannet lærer og kandidat i pædagogisk psykologi. Afholder kurser og procesgrupper i Slås For Processen som en del af Tigerekspressen.

 

Sideløbende tilbyder han individuelle samtaler for enkelte og for par, som arbejder med meditation og kraftfuldt ligeværd

Magnolia

Magnolia Sommer

f. 1976, er uddannet psykolog og arbejder til daglig i privat praksis. 

 

Magnolia har afholdt kurser i Tigerekspressen siden 2007. En rød tråd gennem hendes formidling er sammenhængen mellem krop, kraftfuldhed og spirituel proces.

Jens Gröndahl

Jens Gröndahl

f. 1962, har været elev af Anne Sophie Jørgensen siden 2002. Han er uddannet psykoterapeut og underviser i tantra på Tigerens Rede.

DDS.jpg

Retrætedage på Tigerens Rede

6. - 10. juli 2022

Retræten starter d. 6. juli sidst på dagen.

Igen i år er der mulighed for at deltage i retræte på Tigerens Rede. Det er intense dage, fyldt med meditation, nærvær og stilhed. Det hele foregår i unikke rammer, som de sidste tre årtier har været præget af meditativ og spirituel fordybelse. 

 

Hver dag er der længerevarende meditationer med Anne Sophie. Hun mediterer på de enkelte deltagere, spejler og nærer deres meditation og giver direkte ordløs undervisning. 

 

At meditere på denne måde med Anne Sophie er for de fleste en meget intens oplevelse, som kan afsætte impuls til fordybelse og fornyet indsigt. Den ordløse undervisning omsættes gennem kropslig praksis, egenpraksis, kollektive øvelser, session og fordybelse i naturen omkring Tigerens Rede.

 

Retræten er på samme tid en invitation og en udfordring til dig. Det er dage præget af stilhed, væren og ordløs undervisning. Det er dage, der peger ind i bevidsthedens klarhed og i det velsignede liv, men det er også udfordrende dage, hvor man kan blive konfronteret med sit eget egos holdninger, meninger og vaner. 

 

Vi vil på retræten anvende naturområderne omkring Tigerens Rede, Urtehaven og Søjleskoven. Det giver os mulighed for at komme i kontakt med naturens æteriske energi og nyde sommeren i fuld flor. Det er muligt at overnatte gratis i eget telt på marken knyttet til Tigerens Rede, og der er fuld forplejning på retræten med lækker økologisk og vegetarisk kost. 

Praktisk

 

Sted

Undervisningen og meditationerne vil foregå på Tigerens Rede og i de omkringliggende grønne områder. Som en del af retrætens ramme opfordres man til ikke at forlade Tigeren Redes område under retrætedagene.

 

Kost og logi

Kost er inkluderet og vil være vegetarisk samt overvejende økologisk.

Der er mulighed for at overnatte gratis i eget telt i Tigerens Redes urtehave. Derudover er der mulighed for at overnatte hos folk i byen for 100-150 kr. pr. nat.

 

Program og indhold

Retræten starter d. 6. juli med ankomst, evt. rundvisning og teltslagning mellem 17 og 19 og start på undervisningen kl. 19.00 i DugDråbeSalen. Der vil være program dagligt fra kl. 7.00 til kl. 21.00. Sidste dag slutter kl. 15.00. Programmet indeholder vekslen mellem korte oplæg, meditation, kropslig praksis, egenpraksis, session (dans til musik), kollektive øvelser og meditation med Anne Sophie.

 

Fra torsdag formiddag til søndag formiddag vil alle deltagere være i stilhed. Der vil dog være mulighed for samtale med retrætelederne ved behov undervejs.

Retrætelederne sætter den daglige ramme og guider deltagerne gennem forløbet. Anne Sophie bidrager hovedsagligt med ordløs undervisning. 

 

Tilmelding og ansøgning

Det forudsættes, at deltagerne har et vist kendskab til og erfaring med meditation. Nye deltagere i Anne Sophies undervisning skal samtidig med tilmelding sende et introduktionsbrev og foto direkte til Anne Sophie og retrætelederne.

Læs mere her

Pris 3740, heraf 3000 for undervisning, 740 kr. for mad.

 

Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til stilhed@tigerensrede.dk

 

Tilmelding

bottom of page