Program 2021
20. - 21. feb :
Tillid til fremtiden - livestream undervisning
20. – 21. mar:
DugDråber - livestream undervisning
21. - 24. maj
Dynamisk Energibevidsthed, hold I
10. - 13. juni:
Dynamisk Energibevidsthed, hold II
7. – 11. juli:
19. – 22. aug:
Dynamisk Energibevidsthed, hold III
17. – 19. sept:
21. – 24. okt:
Dynamisk Energibevidsthed, hold IV
19. – 21. nov:

Tillid til fremtiden - live-stream undervisning
20. - 21. februar 2021
Tigerens Rede inviterer til live-stream undervisning fra DugDråbeSalen med Anne Sophie over 2 dage. Undervisningen stiller skarpt på, hvordan vi gennem tillid til fremtiden står stærkere i livet generelt og i krisesituationer. Man kan tænke, at skepsis over for fremtiden er udtryk for sund realisme og skærper vores evne til at klare svære situationer. Men gennem tillid opbygger vi et fundament, der gør det muligt at tage imod de udfordringer, livet kommer med uden at blive væltet.
Anne Sophie viser en vej, hvor vi gennem meditation og bevidsthedsarbejde får bedre kendskab til vores ego-strukturer og vores ressourcer i dybden og højden. Derigennem får vi hjælp til at holde perspektivet, også når vi er under pres.
Undervisningen foregår via live-stream og består af foredrag og meditation. Begge dage afrundes med, at Anne Sophie mediterer på alle undervisningsdeltagerne. Her spejler hun hver enkelts meditation og giver ordløs vejledning. Første dag vil alles navne blive læst op i starten af meditationen.
Undervisningen begynder kl. 10.00 og slutter kl. 15.30 begge dage. Der vil være undervisning i to blokke, fra kl. 10-12 og igen fra kl 14-15.30. I frokostpausen er der tid til fordybelse, meditation samt mulighed for at få noget frisk luft og bevæge sig. Det er en god idé, at cirkulere det, undervisningen sætter i gang i dig, med en anden undervisningsdeltager på en gåtur eller en snak over telefonen.
Lørdag aften er der desuden mulighed for at deltage i online healing ved Jukas.
Undervisningen kan ses forskudt frem til tirsdag den 23.02. kl 12. Det betyder, at du kan få det fulde udbytte af undervisningen, selvom du ikke kan se med live i alle blokke.
Hvem kan deltage i live-stream?
Denne live-stream undervisning henvender sig til dig, der tidligere har været til fysisk eller live-stream undervisning hos Anne Sophie samt til dig, der ikke har været til undervisning hos Anne Sophie tidligere, men forholder dig til hendes undervisning gennem hendes bøger.
Det kan være en intens oplevelse at deltage i undervisningen ved Anne Sophie, hvorfor det er nødvendigt, at man har en rimelig realistisk selvforståelse og er i stand til at håndtere de reaktioner, der måtte dukke op i en selv.
Undervisningsassistent er Jukas Killemose Hamburger
Pris: 1000 kr. pr. person. Hele beløbet betales ved tilmelding.
Pris for unge mellem 18 og 30 år inkl.: 800 kr.
BEMÆRK Tilmeldingsfrist: fredag d. 19.2. kl 18:00.