Meditationslærer

Anne Sophie Jørgensen

f. 1954, meditationslærer og leder af Tigerens Rede. Anne Sophie har vejledt mennesker i 40 år og underviser i meditation og avanceret bevidsthedsarbejde. Herudover har hun et rigt forfatterskab, hvor hun skriver om hvordan spiritualitet kan kombineres med kærlighed og seksualitet i en almindeligt hverdagsliv.

Retræteledere

Jukas Killemose 

f. 1979, uddannet lærer og kandidat i pædagogisk psykologi. Afholder kurser og procesgrupper i Slås For Processen som en del af Tigerekspressen. Sideløbende tilbyder han individuelle samtaler for enkelte og for par, som arbejder med meditation og kraftfuldt ligeværd.

Martin H. Laursen

f. 1966, psykolog. Arbejder til daglig med kræftramte borgere og har gennem en længere årrække arbejdet med døende. Er særligt optaget af begrebet taknemmelighed, og hvordan det kan inspirere til en vej ind i spiritualiteten.

RETRÆTEDAGE PÅ TIGERENS REDE

9. -12. juli 2020

 

Igen i år bliver der en enestående mulighed for at komme på retræte på Tigerens Rede. Det er fire intense dage, fyldt med meditation, nærvær og stilhed. Det hele foregår i unikke rammer, som de sidste tre årtier har været præget af meditativ og spirituel fordybelse. 

 

Retrætelederne sætter den daglige ramme, guider deltagerne gennem forløbet og tilbyder individuel vejledning. 

Hver dag er der en længerevarende meditation med Anne Sophie. Hun mediterer på de enkelte deltagere, spejler og nærer deres meditation og giver direkte ordløs vejledning. Desuden er der mulighed for at stille spørgsmål. 

 

Retræten er på samme tid en invitation og en udfordring til dig. Det er dage præget af stilhed, væren og ordløs undervisning. Det er dage, der peger ind i bevidsthedens klarhed og i det velsignede liv, men det er også udfordrende dage, hvor man kan blive konfronteret med sit eget egos holdninger, meninger og vaner. 

 

Vi vil på retræten i høj grad anvende naturområderne omkring Tigerens Rede, Urtehaven og Søjleskoven. Det giver os mulighed for at komme i kontakt med naturens æteriske energi og nyde sommeren i fuld flor. Det er muligt at overnatte i eget telt på marken knyttet til Tigerens Rede, og det er muligt at overnatte privat i Gedved. Der er fuld forplejning på retræten med lækker økologisk og vegetarisk kost. 


 

Praktisk

Sted

Undervisningen og meditationerne vil foregå på Tigerens Rede og i de omkringliggende grønne områder.

 

Kost og logi

Kost er inkluderet og vil være vegetarisk samt overvejende økologisk.

Der er mulighed for at overnatte gratis i eget telt i Tigerens Redes urtehave. Derudover er der mulighed for at overnatte på Tigerens Rede eller hos folk i byen for 100-150 kr. pr. nat.

 

Program og indhold

Der vil være program dagligt fra kl. 07.00 til kl. ca. 20.00. Første dag starter dog klokken 10 og sidste dag slutter kl. 15.00.

Retræten vil være i stilhed i en stor del af perioden.

 

Retrætelederne sætter den daglige ramme og guider deltagerne gennem forløbet. Anne Sophie bidrager hovedsageligt med ordløs undervisning. Der vil på sidste dagen være mulighed for at stille Anne Sophie spørgsmål.

 

Tilmelding og ansøgning

Der forudsættes, at deltagerne har et vist kendskab til og erfaring med meditation. Nye deltagere i Anne Sophies undervisning skal samtidig med tilmelding sende et introduktionsbrev og foto direkte til Anne Sophie og retrætelederne.

Læs mere her

 

Deltagerantal: 50 

 

Pris 3.660 kr. (3.000 kr. for retræten samt 660 kr. for forplejning)

Heraf depositum 600 kr.

Med ungdomsrabat: 

Pris 3.060 kr. (2.400 kr. for retræten samt 660 kr. for forplejning)

Heraf depositum 480 kr.

 

Hvis du har spørgsmål så skriv til stilhed@tigerensrede.dk

 

Tilmelding

Tigerens Rede, Taktsang Denmark

Vestervej 4a, 8751 Gedved

kontor@tigerensrede.dk

CVR: 21509973

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey YouTube Icon
  • Grey Vimeo Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey LinkedIn Icon

Tilmeld dig vores nyheder