Religionsrapporten P1

Her kan du lytte til radioprogrammet om Venerable Dorje Lopens besøg på Tigerens Rede i juni 2016.

Det er første gang, en så højtplaceret åndelig leder fra Bhutan besøger et vestligt land,

Udsendelsen blev sendt i Danmarks Radio P1 13/6/16

Spirituel kontakt mellem øst og vest

Siden 2007 har Tigerens Rede haft et tæt og inspirerende samarbejde med Bhutan i det østlige Himalaya. En af de væsentligste begivenheder i dette samarbejde er besøget af Venerable Dorje Lopen Rinpoche, Bhutans næstøverste åndelige overhoved, som fandt sted i juni 2016.  

 

Anerkendelse fra Monastic Body of Bhutan

Under besøget modtog Anne Sophie Jørgensen en skriftlig anerkendelse for hendes arbejde som spirituel lærer tilpasset livet i Vesten. Anerkendelsen lægger vægt på den forunderlige forbindelse mellem Anne Sophie og Bhutan samt Buddha Dharmaen som gennemstrømmer hendes arbejde, på trods af at Anne Sophie ikke er buddhist. Anerkendelsen blev overrakt af Venerable Dorje Lopen Rinpoche på vegne af Monastic Body of Bhutan (Bhutans Statslige Religions Kommission). 

 

Velsignelse som et Taktsang til Vesten

I Bhutan findes et vigtigt kloster ved navn Taktsang, som betyder Tigerens Rede. Historien om dette kloster er tæt forbundet til to store buddhistiske lærere, Yeshe Tsogyal og Padmasambhava, som levede i det 8. århundrede. Yeshe Tsogyal og Padmasambhava arbejdede som et tantrisk par og var nøglepersoner i udbredelsen af buddhismen i Himalaya området. Tigerens Redes navnefællesskab med Taktsang i Bhutan understreger, at der også i Danmark findes et spirituelt Taktsang, hvor der arbejdes med avanceret meditation og tantra - men på nye præmisser, i en vestlig sammenhæng. Tigerens Rede i Danmark er således et Taktsang til Vesten.

 

I 2013 modtog Anne Sophie en skriftlig velsignelse fra Bhutans åndelige overhoved Je Khenpo. Velsignelsen udtrykker Je Khenpos glæde over eksistensen af Tigerens Rede, Taktsang Denmark. Velsignelsen hænger side om side med anerkendelsen fra The Monastic Body of Bhutan i indgangspartiet på Tigerens Rede.

Perspektivet på Øst - Vest samarbejdet

Samarbejdet med Bhutan har været gensidigt frugtbart. I Bhutan kan man finde inspiration i en kultur, hvor spiritualitet og hverdag hænger uadskilleligt sammen. Ligeledes ser det ud til, at man i Bhutan finder håb for fremtiden ved at opleve at essensen fra buddhismen kan springe til andre steder i verden og få nye udtryk, som passer til den kultur og det samfund, den befinder sig i.

 

 

Samarbejdet med Bhutan - en oversigt

2017

Lama Kuenzang deltager i den årlige festival på Tigerens Rede. Her giver han blandt andet belæringer om dødsprocessen.

2016

Tigerens Rede er vært for Venerable Dorje Lopen Rinpoche, som er Bhutans næstøverste åndelige overhoved. Besøget arrangeres i samarbejde med den bhutanesiske regering og dennes ambassade i Bruxelles. Venerable Dorje Lopen Rinpoche deltager blandt andet i to dialogarrangementer med biskop Peter Fischer Møller, IKONs formand Nicolaj Hørlyck og Anne Sophie Jørgensen.

 

2015 

Anne Sophie Jørgensen og 15 elever fra Tigerens Rede rejser igen til Bhutan for at deltage i festivalen på klosteret Chodrak og for at udbygge de gode relationer til landet. 

2014

Tigerens Rede er vært for tre spirituelle lærere fra Bhutan. De kommer for at udveksle spirituel undervisning.

2013

Anne Sophie Jørgensen og 15 elever fra Tigerens Rede rejser til Bhutan for at deltage i den årlige spirituelle festival på klosteret Chodrak.

2012

Anne Sophie Jørgensen rejser med sin partner Jukas Hamburger til Bhutan. De inviteres i audiens hos daværende premierminister Jigme Thinley.

 

2011 

Lama Tshewang Rinzin og en tolk besøger Tigerens Rede. Han rejser rundt i Danmark og møder blandt andet daværende biskop Kjeld Holm.

2010

To elever rejser til Bhutan med en invitation til Lama Tshewang Rinzin om at besøge Tigerens Rede.

2007

Anne Sophie Jørgensen besøger Bhutan og knytter kontakt til Lama Tshewang Rinzin på klosteret Chodrak.

Tigerens Rede, Taktsang Denmark

Vestervej 4a, 8751 Gedved

kontor@tigerensrede.dk

CVR: 21509973

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey YouTube Icon
  • Grey Vimeo Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey LinkedIn Icon

Tilmeld dig vores nyheder