No products in the cart.

top
Loading Events

Tantra med køn, kraft og ligeværd – for par

52945053039_b5d2892aa9_o

Tantra med køn, kraft og ligeværd – for par

12.- 14. september

Ønsker I at mødes med mere frihed, ligeværd og polaritet?

I tantra er det vigtigt at være bevidst om seksualitet, kærlighed og spiritualitet i relationen. Tantra kalder også på en opmærksomhed på køn, kraft og ligeværd.
Hvordan ser det egentlig ud med de tre energiladede emner i vores parforhold?
Tager vi vores køn, kraft og ligeværd på os? Og er der plads til, at vi gør det på forskellige måder i overensstemmelse med de mennesker, vi er?

For kan man stå i hver sin pol – hver sin egenart og køn – er modsætning og forskellighed ikke noget problem. Tværtimod giver det energi, glæde og mening til en relation.

KØN

Tantra handler om at gøre kvinder og mænd til de bedste versioner af sig selv. Det handler ikke om at være mand/kvinde på en bestemt måde – for hvad er en “rigtig” mand/kvinde i grunden? Det handler i stedet om en forankring i sit køn, som trækker på instinktkræfter og urkræfter.

For at seksualiteten bliver ved med at udfolde sig og forblive levende, er det vigtigt at vi har et godt forhold til vores eget og partnerens køn.

KRAFT

Hvordan ser det ud med kraften i forholdet – må kraften være til stede i relationen? Eller lukker den ene af for kraften af angst for at være for meget, og kommer vi på den måde ubevidst til at stække hinanden?

Får vi fat i den lodrette akse og hjælper hinanden med at komme ned i råstyrke og instinktkræfter, så kan kraften komme til at arbejde konstruktivt for os. Den kan hjælpe os med at stå godt i os selv, flytte på det, der er svært og fyre op under glæde og lyst i relationen.

LIGEVÆRD

Ligeværd er langt større og noget helt andet end egoets købmandsregnskab og evige sammenligninger. Ligeværd har fat i top og bund i energisystemet og handler om, at begge bidrager med det, de er, har og kan.

I tantraen er der mulighed for at hjælpe hinanden med at blive mere bevidst om køn, kraft og ligeværd i en kærlig ramme.

Kurset tager afsæt i Anne Sophie Jørgensens bog Køn, Kraft og Ligeværd fra 2024 og relaterer den til tantra.

Kurset har fokus på at inspirere jer til, hvordan I kan arbejde med tantra i jeres forhold.

Undervisningen består af oplæg, fri dialog, meditationer, øvelser, sessionsdans og healing.

Praktiske informationer

Dato og tid:
Fredag den 12. september 2025 kl. 18.00 til 21.30
Lørdag den 13. september 2025 kl. 10.00 til 17.30
Søndag den 14. september 2025 kl.10.00 til 16.00

Pris pr. person:
1.800 kr. (inkl. moms)
Heraf depositum 600 kr.
Der gives ungdomsrabat på 20% til unge mellem 18 og 30 år inkl.
Pris pr. person med ungdomsrabat: 1.440 kr. (inkl moms).

Kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på tantrakurser.tigerensrede@gmail.com eller tlf 4018 2620.

Karen Gröndahl
Underviser i Tantra

Karen er cand. mag. i engelsk og filmkundskab samt certificeret og RAB-godkendt kropsterapeut med klinik i Gedved og Århus. Karen er medstifter af og underviser på TantraUddannelsen for Polaritet og Ligeværd. Hun tilbyder desuden tantrisk vejledning for par og individuelt.

Jens Gröndahl
Underviser i Tantra

Jens er uddannet psykoterapeut/parterapeut samt pædagog og tidl. institutionsleder. Jens er medstifter af og underviser på TantraUddannelsen for Polaritet og Ligeværd. Jens tilbyder tantrisk vejledning for par og individuelt.

Tilmeld dig her

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at udfylde nedenstående oplysninger.
Herefter modtager du en mail med besked, om du er optaget på kurset samt betalingsoplysninger.

Vej, nummer, etage, side
Ungdomsrabat (til dig mellem 18 og 30 år inkl.)
Samtykke til nyheder og informationer
Her kan du sige ja til, at kursusholderne af denne begivenhed må sende dig informationer eller nyheder om deres kommende begivenheder og tilbud. Du kan altid vælge at afmelde dig igen.

Ved at trykke "Tilmeld mig" herunder accepterer jeg, at kursusholderne må opbevare mine data i henhold til Persondataloven.
Link til persondataloven finder du nederst på siden.

Der er kun et sted, vi kan være sammen, når vi er i det æteriske, og det er i nuet.

ANNE SOPHIE

Spirituel lærer & Forfatter

Detaljer
12. 09. 2025.
18:00 - 16:00
Tigerens Rede
Vestervej 4A
kr.1800