
Powertantra – kærlighed, kraft og vrede
12.- 14. November
De fleste ønsker sig mere kærlighed i deres liv. De færreste drømmer om mere vrede.
Men vreden er en del af din kraft – den hjælper dig til at sige fra og til mærke, når dine grænser bliver overtrådt eller noget ikke er godt for dig. Når vreden får en naturlig plads, kan den falde til ro og blive en del af din kraft. Det kan faktisk lade sig gøre! Og det giver en stor fornyelse, frihed og styrke.
Og når kraften er på plads, kan hjertet åbne sig. Og kærligheden kan strømme – til dig, fra dig, gennem dig.
- Få bedre kontakt med den kraft, du rummer
- Lad vrede blive en medspiller fremfor en modstander
- Skab et stærkt fundament for at hjertet kan åbne sig
Vi har alle langt mere kraft, end vi aner. Meget mere end vi vil være ved. Mange er bange for at åbne op for den kraft, de besidder. Både fordi der gemmer sig så meget, og fordi den er ukendt og utryg for dem.
Dybt nede i vores krop og instinktkraft, finder vi seksualiteten og aggressionen – naturens to største kræfter, som utrætteligt driver evolutionen fremad. De udtrykker den trang til reproduktion og overlevelse, der præger alle levende væsner. Og som i vores tid og kultur i den grad er undertrykt.
Disse dybe kræfter er vores indre natur, og tiden er inde til at tage vare på dem på en ny måde. Ligesom tiden er inde til at vi tager vare på den ydre natur. De to ting er to sider af samme sag: det handler om vores sundhed, velbefindende og i sidste ende overlevelse.
PowerTantra ønsker at vække den kraft, vi rummer, og lære os at håndtere den. PowerTantra viser en vej til at befri de dybe kræfter. Når man står stærkt i sin kraft, bliver man nemlig selv mere fri. Man får styrken til at tage de nødvendige skridt, sige til og fra og stå stærkere, når livets storme suser om en. Man får styrke til at blive sig selv, til at tænke klarere og lade meditationen flyve frit.
Vi skal på kurset arbejde med at komme ned i dybet, møde de kraftfulde og besværlige sider og sætter dem fri. Vi skal også se på, hvordan det vil styrker seksualitet, kærlighed og spiritualitet, og hvordan man med fordel kan arbejde sammen om det i sit parforhold.
PowerTantra er for alle, par og singler, som gerne vil blive bedre til at samarbejde med de stærke instinktkræfter og bruge dem til at skabe fornyelse og forandring i ens liv. Weekenden består af oplæg, meditationsøvelser og sessionsdans og foregår i et trygt og afslappet rum med god stemning. Der foregår ikke noget fysisk seksualitet på kurset, og alt foregår med tøj på.
Praktiske informationer
Dato og tid
Fredag den 12. november 2027 kl. 18.00 til 21.30
Lørdag den 13. november 2027 kl. 10.00 til 17.30
Søndag den 14. november 2027 kl. 10.00 til 16.00
Pris pr. person
1900 kr. (inkl. moms) Heraf depositum 600 kr.
Der gives ungdomsrabat på 20% til unge mellem 18 og 30 år inkl.
Pris pr. person med ungdomsrabat: 1520 kr. (inkl moms).
Betaling
Reg.: 8113 Konto: 5835587
Mobilepay: 6135 4130
Kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på info@powertantra.dk eller tlf 6135 4130.
Astrid Lindvig
Astrid er cand.mag. i musikvidenskab og psykologi. Arbejder som musiklærer og freelance musiker/organist. Medstifter af og underviser på TantraUddannelsen for Polaritet og Ligeværd. Medforfatter til: PowerTantra- vejen til forening (TigerTryk 2021).
Thomas Lindvig
Thomas er autoriseret psykolog med egen klinik i Gedved. Thomas er medstifter af og underviser på TantraUddannelsen for Polaritet og Ligeværd. Han er medforfatter til: PowerTantra - vejen til forening (TigerTryk 2021).
Tilmeld dig her

Der er kun et sted, vi kan være sammen, når vi er i det æteriske, og det er i nuet.
ANNE SOPHIE
Spirituel lærer & Forfatter


