Det er en intensiv oplevelse at være på kursus hos Anne Sophie.
Der er blevet mediteret mange timer dagligt på Tigerens Rede i mere end 23 år. Der er afholdt tusindvis af undervisningstimer. Undervisningen på Tigerens Rede er båret af det meditative fænomen, vi kalder den kollektive proces. Det betyder, at man ud over at arbejde med sin egen proces har mulighed for at tage del i en kollektiv, spirituel proces, som handler om bevidsthedsudvikling.
På Tigerens Rede er Fællesbevidsthed en realitet. Fællesbevidsthed forstås som en kollektiv tilstand af højere bevidsthed, og er som et meditativt bibliotek, der rummer de kollektive erfaringer, som er gjort siden undervisningen på Tigerens Rede startede. Også nye kursister kan koble sig på denne bank af spirituel og procesmæssig viden.
Ethvert kursus er som et kapitel i en stor bog om spirituel proces – og derfor er ingen kurser ens. Også de individuelle tilbagemeldinger på Dynamisk Energibevidsthed ses i et kollektivt lys.
Det er derfor nødvendigt, at kursister udviser selvansvarlighed, har en rimelig realistisk selvforståelse og er i stand til at håndtere selvkonfrontation.
Hvis du har mulighed for det, er det en god ide under kurset at deltage i meditationerne morgen og aften sammen med de mennesker, som er tilknyttede Tigerens Rede. Ved at forblive i energien intensiveres kurset, og samtidig er der lejlighed til udveksling med andre kursister og til at fordybe sig og slappe af f.eks. i Urtehaven. Meditationstiderne under kurserne er 08.30 – 09.15 og 21.00 – 21.30
Alle nye kursister skal samtidig med tilmelding sende et brev på en halv til to sider om, hvem de er, deres erfaring med selvudvikling og meditation samt deres motivation for deltagelse. I den forbindelse skal alder og evt. helbredsproblemer samt graviditet oplyses. Medsend meget gerne foto. Dette gælder for samtlige kurser. Brug denne adresse:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. Du kan ikke optages på kurset, før brevet er modtaget, og du har fået accept.
Ønsker du at deltage i et kursus hos andre kursusholdere, beder vi dig tilmelde dig via Tigerekspressen.dk.
Under Praktiske oplysninger finder du forhåbentlig, hvad du har brug for at vide. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte kontoret på tlf. 75665401, tirsdag, onsdag og torsdag 16.30-18.00 eller på mailen
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


