Tantra for alle

Tantra er sex med energibevidsthed og en proces baseret på samarbejde mellem hara-, hjerte- og kronechakra. Kurserne i tantra er et tilbud om at lære at bruge den instinktive og den seksuelle kraft på en ny og mere bevidst måde og dermed løfte bevidstheden.

Tantraen på Tigerens Rede er i dynamisk udvikling, og kurserne afspejler den fortløbende proces og de erfaringer, der gøres på mange planer. Kurserne forandrer sig derfor fra år til år.

Tantra er en del af svaret på mange af de problemer, mennesker har, både personligt og kulturelt. Tiden er inde til at forbinde toppen og bunden af energisystemet og befri seksualiteten med kærlighed og ansvarlighed. Gennem arbejdet med tantra er det muligt at opnå en mere hel og ligeværdig relation mellem kønnene. Det giver mere glæde og respekt for den forskel, der på et dybt, instinktivt plan er mellem kvinder og mænd.

Tantra handler om krop og sjæl, om kærlighed, seksualitet og livsglæde, og dette præger stemningen på kurserne. Alt foregår i en glad, intens og åben atmosfære. Kurserne rummer foredrag, øvelser, dans, healing og meget mere. Der indgår ikke fysisk sex i kursusdagen.

Kurserne henvender sig til både par og enlige. Du behøver ikke at have erfaring med tantra for at deltage.

Kursusdagene begynder kl 10.00 og slutter kl. 18.00. Sidste dag slutter dog kl 16.00.

De tre kurser er i princippet identiske.

Pris:1650 kr.
heraf depositum 550 kr.

Kursusoversigt
29. - 31. oktober 2010
05. - 07. november 2010

Ønsker du at deltage i et tantrakursus hos andre kursusholdere, kan du tilmelde dig via Tigerekspressen.dk.

 



 

Anne Sophie citater


Tag imod det, som kommer - giv slip på det, som er


Den seksuelle energi er kollektiv - den seksuelle aktivitet er personlig


Kun i nuet har du kontakt med din sjæl



Processen kan godt være god selvom egoet har det forfærdeligt


Kærlighed er det der gør det muligt at lære det nødvendige



Fællesbevidstheden tilhører dem der har lyst og vilje til at tage del i den

Bevidstheden skaber virkeligheden


En god lærer er en, der berører elevens hjerte og sjæl og viser en farbar vej.


Hvis energien kommer fra et kollektivt sted, skal den også omsættes til gavn for det kollektive




Set fra jeget er spiritualitet luksus - men i sig selv er spiritualitet ikke noget særligt.


Spiritualiteten groundes gennem næstekærlighed


Når du har fået indsigt i at jeget er et fængsel, har du også fået nøglen til fængslet


Hjertet forstår sig ikke på status


Når energiopbygningen er større end omsætningen dannes der skygger


Hjælpsomhed er hjertets naturlige udtryk

Det sjælen elsker vil den altid genfinde


Enten lægger du til den kollektive lidelse, eller også lindrer du den. Man kan ikke forholde sig neutralt.


Set fra kronechakraet betyder opvæksten intet


At være i proces er en evig selvkonfrontation


Læreren er træet eleverne er bladene


Bevidstheden skal bæres for ikke at synke