
Politikens Forlag, 1989
136 sider, udsolgt
Find bogen på biblioteket.
Indhold
Forord
Første del
ENERGI
Energi og selvudvikling 11
Auraen 13
Det fysiske 14
Det æteriske 15
Det astrale 17
Det mentale 19
Det spirituelle 22
Essenspunktet 24
Chakraeme 25
Chakraemes to aspekter 25
De syv chakraer 27
Rodchakraet 30
Harachakraet 32
Solar plexus-chakraet 35
Hjertechakraet 37
Halschakraet 39
Pinealchakraet 41
Kronechakraet 42
Sensitivitet og sansning 44
Sansning af energi 46
Partielt og meditativt klarsyn 47
Sansning af auraen 49
Selvudvikling 53
Jeget og det ubevidste 55
Projektion og centrering 59
Drømmene 62
Meditation 63
Kropsbevidsthed 65
Anden del
HEALING
Healingsmodeller 69
To oplevelsesmodeller 70
Healing som kanalisering af energi 71
Healing som formidling af strukturbevidsthed 74
Forberedelse til healing 79
Healing mellem venner 79
Healing i professionel sammenhæng 82
Før og efter healingen 83
Healing og selvudvikling 85
Bevidstgørelse og integration 86
Årsag og virkning 87
Healingsøvelser 88
Healing på baggrund af auralæsning Spontan healing 95
Healing og sygdom 97
Sygdom som brud på den naturlige udviklingsproces 97
Healingsøvelser 101
Healing og cancer 103
Selvhealing 105
Hvilket område skal heales 106
Øvelser til selvhealing 107
Fjernhealing 112
Gruppehealing 114
Healingens psykologi 119
Katharsis 119
Angst 121
Tro og tillid 122
Accept 123
Tilgivelse 123
Frihed 125
Ansvar 125
Disciplin 126
Kærlighed 126
Glæde og mening 127
Hengivelse og mod 128
Introversion 128
Litteraturliste 131
Adresser og øvelsesoversigt 132
Register 133
Forord
Healing er et af tidens meget omdiskuterede fænomener. Det er et område, hvor der på den ene side er megen fordom og uforståenhed, og på den anden side også megen poppet og ukritisk beundring for alt, hvad der forholder sig til det alternative og til det nye verdensbillede.
En væsentlig del af modstanden mod healing drejer sig om, at det er uvidenskabeligt, dvs. at det falder uden for den naturvidenskabelige verdens- forståelse. Og det er ganske rigtigt. Healing kan ikke forstås ud fra en naturvidenskabelig model. Healing hører hjemme i en holistisk verdensopfattelse, dvs. en oplevelse af at alt i verden hænger sammen, og at den fysiske, psykiske og åndelige verden fungerer i en energimæssig sammenhæng. Det kræver derfor følelsesmæssig åbenhed at kunne beskæftige sig med energi og healing, og en erkendelse af at verden er større, end de traditionelle naturvidenskabelige begrænsninger har gjort den til. At måle energibegrebet med den naturvidenskabelige målestok svarer til at måle afstanden mellem to byer i kilo — det giver ingen mening.
En bog som denne kan derfor ikke forstås udelukkende med hovedet — den skal også forstås med følelserne. Healing som fænomen henvender sig ikke først og fremmest til en intellektuel forståelse, men til evnen til indføling i større sammenhænge. Dog er der i bogen lagt vægt på at give en systematisk redegørelse for disse intuitive fænomener, og det er forsøgt at gøre tingene konkrete og virkelighedsnære. Hensigten er bl.a. at vise, at healing ikke er et »mystisk« fænomen, men nogle teknikker og en livsholdning, som gør det muligt at se tilværelsen i et videre perspektiv.
Ordet healing betyder helbredelse på engelsk, og det vil sige helbredelse ved hjælp af energi og bevidsthed. At vi ikke bruger ordet helbredelse på dansk er udmærket, for det ville være at tage munden for fuld. Mennesker kan ganske vist hjælpe sig selv og andre gennem konstruktiv brug af energi, men i nogle sammenhænge kan man ikke helbrede, blot lindre, og det kan også være værdifuldt.
Healing bruges også af raske og velfungerende mennesker i forbindelse med arbejdet med selvudvikling, og her ville ordet helbredelse være malplaceret. Men som ordet også viser, er der tale om at gøre hel, at bringe mennesket i kontakt med dets egen helhed både fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Healeren og den, der modtager healing, må derfor forholde sig til mennesket som et åndeligt væsen, og det er en opfattelse, der er mange mennesker fremmed.
Det er dog ved at blive almindeligt accepteret, at den følelsesmæssige tilstand betyder meget for det fysiske velbefindende, og at et positivt livssyn kan være afgørende for, hvordan man klarer de kriser, man kommer ud for. Hele denne sammenhæng er dog endnu kun i sin vorden, og hvordan man rent konkret arbejder med energi, er stadig ukendt for de fleste mennesker. Den holistiske menneske- og verdensopfattelse er dog uden tvivl på vej ind i den kollektive bevidsthed — og interessen for healing hænger sammen med denne bevidstheds- udvikling.
Denne bog henvender sig til mennesker, som er interesserede i at uddybe deres kendskab til healing og selvudvikling. Det kan være mennesker, som er i gang med eller overvejer at gå ind i et udviklings- eller helbredelsesforløb med healing. Det kan også være mennesker, der arbejder med healing, eller som ønsker en grundig og let tilgængelig indføring i emnet. Og endelig kan det være mennesker, som ønsker inspiration i arbejdet med sig selv.
Bliver man så healer af at læse bogen? Næppe. Men man kan få et kendskab til den energibeskrivelse og de teknikker, som healeren betjener sig af. Og man kan få inspiration og måske mod til selv at arbejde med sansning og kanalisering af energi. Derved vil man også blive mere præcis i sin sansning både af sig selv og de mennesker, man omgås, og man vil få en bedre kontakt til sine indre ressourcer
At blive god til healing er som alle andre færdigheder en blanding af talent og træning. Alle mennesker kan lære at file lidt på violinen og have stor glæde af det, men kun de færreste bliver en Yehudi Menuhin. Alle vil dog kunne lære at sanse og udtrykke energi mere åbent, præcist og kærligt, og disse kvaliteter er der god brug for i hverdagen. Det begreb, der bedst dækker healing, er næstekærlighed.
Arbejdet med en selv og med andre kræver tålmodighed. Det tager tid at få en indre forståelse af energi og healing. Men samtidig er det erfaringer, som er åbne for alle, der bruger den fornødne tid, og som forholder sig åbent over for nye oplevelsesmuligheder. Der er mange mennesker her i landet, som lever med energi, healing og meditation i hverdagen. Den viden, der formidles her i bogen, er et resultat af vores egne erfaringer med os selv og med andre gennem mange år.
Første del af bogen indeholder forudsætningerne for at forstå den sammenhæng, som healing fungerer i. Menneskets energisystem — dvs. auraen og chakraerne — bliver gennemgået, og der er et kapitel om betydningen af sensitivitet og sansning. Herefter beskrives de forskellige aspekter af selvudviklings-processen, og i denne sammenhæng gives en grundig gennemgang af vigtige dybdepsykologiske begreber som jeget, skyggen, selvet og det ubevidste.
Bogens anden del indledes med en beskrivelse af to måder at opfatte healing på og fortæller derpå om forskellige forudsætninger, der bør overvejes, inden man går i gang med at arbejde med healing. Herefter følger en række kapitler om de sammenhænge, healing kan indgå i, og der bliver givet en lang række instruktive øvelser, som enten kan udføres alene, parvist eller i gruppe. Desuden bliver der givet en række eksempler på healingsforløb.
Bogens sidste kapitel er en gennemgang af nogle af de følelsesmæssige tilstande og psykologiske begreber, som både healer og modtager vil kunne komme i kontakt med. Dette kapitel er vigtigt, hvis man vil forstå de perspektiver, healing lukker op for.
Nogle af øvelserne har vi selv udarbejdet, mens andre stammer fra Jes Bertelsen og Bob Moore. Øvelserne er enkle og velgennemprøvede, og det skulle være vanskeligt at komme galt af sted med dem. Men har man alvorlige fysiske eller psykiske problemer, bør man søge kompetent hjælp, og man kan da bruge bogens anvisninger som supplement. Hvis man bliver angst eller dårlig, eller får kolde fødder og varmt hoved, bør man holde op med den pågældende øvelse. Øvelserne er ikke legetøj, og man bør læse bogen grundigt, inden man starter.
Anne Sophie Jørgensen

