I min undervisning indgår sætninger af mantralignende karakter.
Et mantra opbygger struktur og rytme i bevidstheden. Det renser bevidstheden og skærper årvågenheden. Det opbygger perspektiv, og det hjælper én til at fastholde perspektivet, når man kommer i vanskeligheder – eller når man bliver beruset af glæde. Det opbygger en art automatisk reaktion – en spirituel én vel at mærke.

Den nye tid må naturligt skabe nye mantralignende udsagn, som passer til tiden. Der er brug for mantraer, som handler om bevidsthedens befrielse uden religiøst tilhørsforhold.

Jeg tager imod det, som kommer – jeg giver slip på det, som er

Dette handler om at sige mere ja til livet og mindre nej til livet.
At lade livet strømme gennem én og lægge så få forhindringer ud som muligt.
At undlade at kontrollere livet og i stedet møde det med tillid.
Og det handler om ikke at lade sig friste af det skønne og afskrække af det grimme.

Det handler også om at være tilstede her og nu – hvor ellers?
Alt for ofte er mennesker identificeret med deres tanker og emotioner, hvilket er tilstande, de langt hen af vejen selv skaber, og som ikke nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre. Og når man ikke er i til stede midt i livets strøm, bliver man lettere fanget ind af sit eget egos angst, begær, forestillinger etc.

Mantraet tager højde for menneskers identifikation med deres ego. Vi skal selv gør noget! Forandring kræver selvansvarlighed. Vi kan ikke længere lægge det hele i hænderne på Gud.
Det pointerer også forgængeligheden (hvilket de færreste bryder sig om at blive mindet om, det er rigeligt at se sig selv i spejlet om morgenen). Og det hjælper én ind i nuet (hvilket til gengæld er et at tidens positive forestillinger – idet man næppe gør sig klart, at prisen for nuet er både fortiden og fremtiden).
Udsagnet giver perspektiv og vågenhed, og det træner hengivelsen. Og netop hengivelsen er en kvalitet knyttet til hjertet, som er nødvendig i en hver spirituel proces. Men hengivelse er provokerende for et hvert ego – for kunne man ikke risikere at miste sig selv?
Mantraet handler også om proces, flyden og bevægelighed. Det er meditation, frihed og ren bevidsthed. Det giver respekt for livet, og hjælper én ind i livets strøm.
Dette mantra tilbyder en ”sprække” forstået som muligheden for et spring ind i en højere bevidsthedsdimension.

Mantraet handler om et kronechakra perspektiv. I kronechakraet har man ingen fortid eller fremtid. Der er man altid i nuet. Men da egoet lever spændt ud mellem fortiden (de gode, gamle dage eller bitter fortrydelse) og fremtiden (i pendulfart mellem bekymring og forhåbning), og må der naturligvis også arbejdes med det fra tid til anden.

Hvordan bruges dette mantralignende udsagn?
Det rummes i bevidstheden, hvor det danner en rytme eller vibratorisk baggrund. Det kan med fordel bruges i forbindelse med åndedrættet, hvor man tager imod på indåndingen og giver slip på udåndingen.

Meditation på denne sætning er en sand ven i nøden. I stedet for at falde ud i tanker, som kører i ring og emotioner, som flår i mave og hjerte, kan man i en krise holde sig lodret og centreret ved at rumme det i sin bevidsthed. Det gælder i meditation såvel som en bagvedliggende vibration i hverdagens konkrete gøremål.
Og sker der noget overmåde skønt og glædeligt, er det også visere at se på det og lade det strømme igennem sig, frem for at identificere sig med det og binde sig til det. Enhver binding bevirker, at vågenheden mindskes og den bevidsthedsmæssige intensitet daler.

Jeg tager imod, det som kommer – jeg giver slip på det, som er. Dette er et mantra til vor tids mennesker. Undlad at mene, at frygte eller at håbe, da dette forbruger energi og dermed giver mindre nærværd i den konkrete situation.

Mantraet er et bardo mantra. Det er godt i alle livets overgange. Når vinden skifter retning, når man bevæger sig fra én fase i sit liv til en anden. Det er også nyttigt, når man skal dø – eller for den sags skyld, når man sidder ved et dødsleje, hos én, man holder af.

Bind dig ikke på noget, end ikke dit eget liv. For der eksisterer ikke noget, som hedder dit eget liv. Der er kun det liv, som går gennem dig – lige nu.

Bevidstheden glider uden besvær fra den ene fase til den anden
fra inkarnation til inkarnation,
hvis vi tillader det:
Som en slange skifter ham,
som en bi flyver til næste blomst,
som solen der dækkes af en sky,
for straks at ses klart igen.

Livet er en strøm af lys, en puls, en bevidsthed.
Vi er blot de græsstrå, som berøres,
mens livsslangen kravler gennem græsset.
Idet vi berøres, flammer vi op i selvbevidsthed,
og vi tror, at det, vi mærker, er vores,
og vi klynger os til det
men slangen er allerede gledet videre.

Se på selve livet,
ikke på den ydre form.
Unge mennesker er livsmættede,
intens udfyldte af liv.
Gamle kroppe er livsmatte,
livet stråler ikke mere med glans i dem.
Men bevidstheden lyser uafhængigt af alder.

Anne Sophie