Findes den eneste ene?
Eller findes der forskellige ”eneste ener” på forskellige tidspunkter af ens liv?
Eller er der blot en stribe at forhåbninger og investeringer, hvor til der kan knytte sig en betragtelig mængde af skuffelser, svigt og nederlag?
Er det på nogen måde realistisk – eller for den sags skyld anbefalelsesværdigt – at love at elske sin partner til døden os skiller?

En repræsentant for manden/kvinden, polariteten, seksualiteten, livet og kærligheden
Partneren er

• ikke selve Manden/Kvinden – for dem er der mange af
• ikke selve polariteten – for den er kollektiv
• ikke selve seksualiteten – for der er mange muligheder
• ikke selve kærligheden – for den er kollektiv og guddommelig
• ikke selve livet – for det er større end dig og mig

Men den valgte partner skal være en værdig og smuk repræsentant for disse ting. Og et menneske, sammen med hvem man kan lære, det som man har brug for at lære om manden/kvinden, polariteten, seksualiteten, livet og kærligheden. Et forhold hvor man kan glæde sig over, at ens liv bliver beriget og næret af samværet med et menneske, som viser disse kvaliteter på en smuk og værdig måde. Eller i det mindste gør sit bedste for at blive en god repræsentant.

Livets mening kan aldrig hænges op på et andet menneske. Men den anden kan være en stor gave, som beriger ens liv, og åbner til nye læreprocesser og udfoldelser.

Man bør aldrig tage den anden for givet! I det øjeblik man gør det, lukker vågenheden mindst det ene øje, og så bliver man sårbar på den dårlige måde. Så lukker man øjnene for realiteterne.
I stedet må man takke for det samarbejde og de læreprocesser, den anden tilbyder. Det giver den nødvendige ydmyghed og vågenhed.

Til processen os skiller
Hvis et tantraforhold baserer sig på proces, er det realistisk at forstå, at lige så vel som livet og processen bragte to mennesker sammen, lærte dem mange ting og gav store glæder, kan processen en dag skille dem ad.

Det er ikke udtryk for konsum, det er ikke pessimisme, og det er da slet ikke udtryk for at tantrabaserede forhold er hverken flygtige eller kortvarige. Det er blot den nødvendige realisme og ydmyghed over for de vilkår kærligheden byder os.

Anne Sophie